top of page
Forfatters billedeMaral Namin

Uren hud eller acne?

Opdateret: 19. maj 2022

Uren hud


Hvordan slipper man af med hudorme?

Det eneste at gøre, er at få en dybderensende ansigtsbehandling med jævne mellemrum. Har man tendens til dette, vil de altid vende tilbage.


Der er dog behandlinger som microneedling og professionelle peelinger som fx green peel mv., som kan minimere porerne, samt en god og fast hjemmepleje, holder urenhederne fra døren længere.


Hudorme/comedoners udbredelse og størrelse afhænger af:

  • Talgproduktion

  • Porestørrelse

  • Hormonpåvirkning

  • Miljøpåvirkning

  • Kost mv.

I forbindelse med vores hårsække/hårfollikler dannes der talg, som er grobund for hudorme.

Der findes to former for hudorme:

  • Åbne comedoner, er sorte

  • Indkapslede comedoner, er hvidlige

Former for hudorme
Former for hudorme

Talg har en hvidlig/gullig farve, men når den kommer op til hudens overflade, og er i en åben comedon, bliver den sort.

Altså, det er iltningen, som er årsag til at en hudorm bliver sort/mørk.

Indkapslede hudorme kan være lidt sværere at se, men man kan fornemme dem, når man kører en finger henover huden.

Disse må ikke forveksles med milier, som udelukkende kommer af tørhed.


Lige meget hvilke former for urenheder man får, er min klare anbefaling, at man får dybderens med jævne mellemrum.

På denne måde slipper man af med urenhederne, men også det triste, grå udseende, som disse kan forårsage.

Det gælder også, hvis urenhederne viser sig på fx ryg, brystkasse eller lignende.

Søg professionel behandling, da du kan komme til at lave ar i huden, hvis du selv forsøger at trykke urenhederne ud.

Acne

Når produktionen af talg bliver inflammatorisk, opstår der typisk acne.

Acne inddeles i let, moderat eller svær acne.

De fleste vil måske opleve at være ramt af let eller moderat acne, hvor der dannes papler, pustler og comedoner. Denne tilstand kan man let behandle med jævnlige behandlinger samt en disciplineret hjemmepleje.

Ved svær acne oplever man oftest comedoner, pustler, papler og cyster som er årsag til stor ømhed i huden.

Former for acne
Former for acne

Disse forårsager typisk ar/cicatrice, som kan være til stor gene for den enkelte.

Jævnlige behandlinger er igen en anbefaling, og for at slippe af med ar, vil det være behandlinger med microneedling jeg ville ty til, da disse udjævner og styrker hudens collagenlag flot.

I nogle tilfælde kan det være en god idé, at søge lægehjælp, for at få udskrevet en pillekur mod den svære acne, MEN dette skal gøres varsomt.

Jeg har alt for mange gange haft klienter, som er kommet ulykkelige og grædefærdige, fordi de er blevet fejlbehandlet med disse piller.

Disse kure er meget skrappe, både for ens organer men også for huden.

Så det er vigtigt, at man får god vejledning, samt disse kure ikke er tiltænkt at være meget langvarige.

Jeg har set slemme tilfælde, hvor klienter har dannet andre hudsygdomme eller hudtilstande, fordi de er blevet overbehandlet med piller.

I nogle tilfælde vender problemet desværre tilbage, når man er færdig med pillekuren.

Derfor anbefaler jeg, at man først opsøger en kosmetiker/kosmetolog, som kan lave en grundig analyse og gennemgang af rutiner mv.

Ved nogle pillekure kan man ikke behandle huden med andet end meget milde produkter - vær opmærksom på dette


Da jeg var teenager, havde jeg selv svær acne.

Jeg var 14 år gammel, og jeg anede intet om, hvordan det skulle behandles.

Hver dag prøvede jeg at dække mit ansigt med mit lange hår til den ene side, hvor det var værst, særligt ved hårgrænsen.

Det forværrede desværre problemet, da min acne derved ikke fik ilt, samt mit lange hår jo også indimellem har været lidt fedtet - dét er en dårlig idé.


Her er hvad du skal gøre:

  • Rens morgen og aften

  • Fugt huden morgen og aften

  • Søg professionel hjælp til hjemmepleje og til behandlinger

  • Få jævnlige behandlinger

  • Undgå oliebaserede produkter - frugtsyreprodukter er at anbefale

  • Pas på med at udtørre huden

  • Skift hovedpudebetræk hver dag

  • Brug et nyt håndklæde til ansigtet hver gang

  • Spis så varieret og sundt som muligt

  • Drik rigeligt med vand hver dag

  • Få din søvn

Jeg har valgt at arbejde med Exuviance Professionals, da denne serie er baseret på frugtsyre og fordi Exuviances filosofi er, at olier tilstopper porerne.

Altså er disse produkter helt oliefrie og de er dermatologisk testede.

Det er vigtigt at huden bliver ordentligt fugtet, da udtørring også kan forværre problemet.

En sund og varieret kost er også vigtig, da der er madvarer som ofte forværrer problemet.

Rigeligt med vand for udrensningen, ligesom det er vigtigt at få ordentlig søvn, da kroppen ofte bliver stresset grundet søvnmangel.

Huden kan ikke lide stress, da dette også kan forværre problemet.


Miljø og hormoner har også en stor påvirkning på huden. Faktisk er hormoner den største faktor, når det kommer til uren hud og acne.

Med miljø fortås sådan noget som ydre påvirkning.

Al slags forurening udefra er slemt for huden, herunder fx bilos. Forureningen sætter sig i hudens små porer i løbet af dagen, på samme måde som miljøet i vores sengetøj, hvor der er døde hudceller, fedtstof fra hud og hår samt sved.

Derfor er afrensning af huden vigtig både morgen og aften.

Glem ikke at bruge en toner, som passer til din hudtype - denne fjerner ikke mindst rester fra renseprodukter og kalk fra vand, men den neutraliserer også hudens pH-værdi, så huden optager serum og creme optimalt.


Når huden bliver hormonpåvirket, kan der opstå ubalance som fører til udbrud i huden.

Det er de mandlige kønshormoner, som er årsag til dette - det betyder ikke at man har flere mandlige kønshormoner, men at man er mere påvirkelig overfor disse hormoner.

Der er mange kvinder som oplever at deres hud slår ud lige inden menses.

Dette er fordi de kvindelige kønshormoner daler.


Hvis man har denne tendens, er det en god idé, at være ekstra opmærksom på en varieret kost, og den gode søvn, da disse har en indvirkning på vores hormonsystem.

En jernholdig kost er en god idé lige omkring menses. Dette kan være med til at hjælpe på den craving man evt. kan opleve, særligt efter sukker.

C-vitamin er med til optagelsen af jern. B6-vitamin (fede fisk og nødder) er vigtigt for blandt andet hormonsystemet.


Husk - en god hjemmerutine er vigtig, men for at komme diverse problemer til livs, er det vigtigt at få professionelle behandlinger.

Ligesom ansigtsbehandlinger ikke kan stå alene uden hjemmepleje - disse to ting, bør altid gå hånd i hånd, for en god og sund hud.


Man er aldrig for gammel til at gå i gang med hudpleje, og så snart man er på vej ind i puberteten, vil det være mest optimalt at opsøge professionel vejledning til hjemmepleje og evt. klinikbehandlinger.

Forebyggelse er altid lettere end genoprettelse - lige meget alder.


Smukkeste hilsener,

Maral

45 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page