top of page

 

Green Peel

Fra 820,00krSalgspris
  • Vælg mellem 3 behandlinger

    GREEN PEEL® Fresh Up

    Ca. 55 min. – 895 kr.
    1. behandling inkl. konsultation, ca. 90 min. – 1.095 kr.

    Friskhed, glød og ny energi til huden


    Fresh Up er den mildeste af de tre GREEN PEEL®-behandlinger og et godt valg, når huden trænger til fornyelse uden en egentlig afskalningsproces.

    Urteblandingen masseres nænsomt ind i huden og stimulerer hudens naturlige processer. Behandlingen tilpasses din hud og er velegnet til blandt andet træt, livløs eller uren hud og som et regelmæssigt boost til hudens glød og vitalitet.

    Ved din første behandling afsættes ekstra tid til en grundig konsultation og vurdering af huden, så behandlingen kan tilpasses dig.

     

    GREEN PEEL® Energy

    Ca. 65 min. – 1.195 kr.
    1. behandling inkl. konsultation, ca. 90 min. – 1.395 kr.

    Mere intensiv fornyelse – uden kraftig afskalning


    Energy er til dig, der ønsker at arbejde mere målrettet og intensivt med huden.

    Urteblandingen masseres grundigere ind i huden og stimulerer hudens naturlige fornyelsesproces. Behandlingen kan blandt andet anvendes ved urenheder, pigmentforandringer, solskadet hud, linjer og en hud, der har mistet spændstighed og glød.

    Huden kan efterfølgende føles varm og være let rød, og der kan forekomme en mild afskalning.

    Ved din første behandling afsættes ekstra tid til en grundig konsultation og vurdering af huden, så behandlingen kan tilpasses dig.

     

    GREEN PEEL® Classic

    Ca. 90 min. + opfølgende behandling ca. 60 min. – 2.195 kr.

    Den intensive GREEN PEEL®-kur


    Classic er den mest intensive GREEN PEEL®-behandling og arbejder målrettet med hudens fornyelsesproces.

    Urteblandingen masseres intensivt ind i huden, hvorefter huden gennemgår en proces over de følgende fem dage. Der må forventes rødme, stramhed og afskalning.

    På 5. dagen afsluttes forløbet med en opfølgende behandling, hvor huden nænsomt behandles og plejes.

    Classic er til dig, der ønsker et intensivt behandlingsforløb og er indstillet på den efterfølgende hudproces.

    Inden du booker GREEN PEEL® Classic

    Før behandlingen skal vi have en kort samtale pr. telefon eller mail. Her gennemgår vi din hud, eventuelle kontraindikationer og forløbet, så vi sikrer, at Classic er den rette behandling for dig.

    I de fem dage mellem behandlingerne må ansigtet ikke vaskes med vand, og huden skal plejes efter de anvisninger, du får med hjem.

    Ved GREEN PEEL® Classic er køb af det tilhørende Home Care Set obligatorisk. Produkterne anvendes i dagene mellem behandlingerne og er en vigtig del af forløbet og det bedst mulige resultat.

    Home Care Set: 820 kr.
    Samlet pris for behandling og Home Care Set: 3.015 kr.

Andre behandlinger

bottom of page