Zoneterapi til babyer og børn foregår lidt anderledes end zoneterapi til voksne. Små børn har ikke brug for en lang behandling – tværtimod tilpasses både behandling og behandlingstid til barnets alder og behov.
Hos spædbørn og små børn op til ca. 2-3 år varer selve zoneterapien typisk 10-20 minutter. Det er som regel rigeligt for den lille krop, og behandlingen foregår nænsomt og i barnets tempo.
Fra ca. 4-12 år kan behandlingen vare op til 30 minutter, afhængigt af barnets alder og hvordan barnet tager imod behandlingen.
Der er naturligvis sat tid af omkring selve behandlingen, så der også er plads til at lande, tale sammen og tage det i et roligt tempo. Med de helt små er der også plads til en pause undervejs, hvis der er brug for det.
Det er altså ikke længden på behandlingen, der er afgørende – men at den passer til barnet.
Zoneterapi - baby & barn
Godt at vide
Er dit barn medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan der efter gældende betingelser ydes tilskud til zoneterapi.
Flere sundhedsforsikringer giver også tilskud til zoneterapi. Dækningen afhænger af den enkelte forsikring, så undersøg gerne mulighederne hos dit forsikringsselskab.
















